Koncerter ogforestillinger

Bramstrups træbeklædte ladebygning har en enestående akustik som i et operahus af internationalt format. Bygningens smukke rum, de uformelle rammer og sammenhængen med det omkringliggende landskab bidrager samtidig til oplevelsen ved koncerter og forestillinger i Laden.

Læs mere om de aktuelle begivenheder

Udover ladebygningen afholdes koncerterne på det store amfiteater, der er anlagt ved søbredden, i Tårnet eller i Poetens Have, som også er et velfungerende haverum.

Det har også været muligt for kunstnerne at opholde sig på Bramstrup i længere perioder, hvorved stedet og menneskene bag forestillingerne gensidigt har påvirket hinanden, det kunstneriske resultat og i høj grad Bramstrups udvikling.

Således har Bramstrup siden 2003 været medskabende ved mange store forestillinger, herunder bl.a. operaen ORFEO af Monteverdi, Nattergalen af Stravinsky, Teaterkoncerten CARL, Det Kgl. Teaters Sommeropera, DR Pigekoret, Carl Nielsen Festivalen og den tilbagevendende Høstkoncert med op mod 100 medvirkende.

Konceptet indbyder til en synergi mellem det folkelige og finkulturelle; mellem professionelle og unge elever – (…) Elever, der oplevede (Helene Blum & Harald Haugaard) Bandet og Slesvigs Musikkorps skønne musiceren – OG fik mulighed for at deltage/bidrage i den smukke akustik i Bramstrups Koncert-Lade. I publikum lyttede både tilrejsende og lokale sammen med de stolte forældre til de mange elever på scenen. Et sjældent kunstnerisk, pædagogisk og samlende møde!

Ida Franck
Cellolærer Faaborg-Midtfyn Musikskole

Det er muligt at følge med i koncerter og andre arrangementer på Bramstrup via Facebook.

Går man med tanker om et muligt samarbejde, vil det glæde os at høre fra jer.
Kontakt Bramstrup