Udlejning til erhverv

Frugtlageret

I Bramstrups tidligere Frugtlager tilbydes kreative faciliteter til studie, showroom, værksted og lager.
Interesserede kan kontakte Bramstrup for nærmere oplysninger.

Bramstrup samarbejder desuden med Kolorit Media, som benytter en del af Frugtlageret til fotostudie.

Der kan laves særskilt aftale om fotografering og optagelser på Bramstrups lokaliteter gennem Kolorit Media eller direkte ved henvendelse til Bramstrup.

Forpagtning

Gennem udlejning af jorderne er forskellige typer markbrug i dag repræsenteret på Bramstrup, og genforpagtning af de største arealer sker ca. hvert 5 år.
Det er også muligt at lave aftaler om både store og små arealer til blandt andet græsningsfolde for husdyr og specialproduktioner.

Jagt

Naturpleje og jagt- og vildtpleje sker i et samarbejde mellem Bramstrup og op til tre grupper af jægere eller andre naturinteresserede med et langvarigt samarbejde om en vildtrig natur for øje. Arealerne udlejes samlet eller opdelt. Interesserede kan kontakte Bramstrup for nærmere oplysninger.

Øvrig udlejning

Bramstrups helhed af bygninger og landskab inspirerer til nye samarbejdsrelationer, og vi hører derfor meget gerne fra jer, hvis I har en idé eller forespørgsel. Alle er velkomne til at kontakte Bramstrup, hvis der er brug for et både bynært, naturnært og innovativt tilholdssted.